Skip to content

Greenspire - Green Strategies & Partnerships for Industrial Renewable Heat

Hirtshals Havn er et af seks europæiske demo-sites i projektet GREENSPIRE – Green Strategies & Partnerships for Industrial Renewable Heat, der har som mål at takle barrierer for grønne varmeløsninger og reducere CO2-udledning gennem innovative samarbejder.

I Hirtshals arbejder vi med at skabe grundlag for en bæredygtig varmesymbiose, så den lokale overskudsvarme kan udnyttes til gavn for lokale virksomheder.

Projektet er en del af den samlede indsats for at sikre genanvendelse af ressourcer fra virksomhederne på Hirtshals Havn gennem cirkulære løsninger.

Udfordringen

CO2-reduktion af varmeproduktion i europæisk industri er afgørende for at nå de europæiske mål for CO2-reduktioner i 2030 og 2050. Mens omstillingen til vedvarende energi i elproduktionen er i positiv udvikling, er anvendelse af overskudsvarme i industrisektoren endnu ikke udbredt.

Udviklingen udfordres af, at procesindustri med stort varmebehov er kendetegnet ved komplekse strukturer, hvor overskudsvarme og varmebehov er indbyrdes afhængige af hinanden. Kompleksiteten forstærkes når industrielle aktører skal styre egne produktionsprocesser og samtidig balancere behovet for lokal varmeproduktion, lagring og distribution.

Løsningen

GREENSPIRE bearbejder disse barrierer for vedvarende varmeløsninger ved at introducere modeller for bæredygtige varmesymbioser. Gennem innovative, samarbejdsbaserede forretningsmodeller demonstreres hvordan virksomheder kan omstille til vedvarende varmeproduktion ved at udnytte symbiosefordele.

Projektet undersøger om en kombination af vedvarende varmeteknologier, herunder højtemperatur-varmepumper og termisk energilagring, kan resultere i øget anvendelse af industriel overskudsvarme.

Projektet er organiseret omkring seks pilotprojekter for bæredygtig varmesymbiose i Spanien, Danmark, Belgien og Grækenland.

 

Effekten

Med de seks pilotprojekter er hensigten at demonstrere potentialet i samarbejde om bæredygtige varmesymbioser og dermed danne grundlag for implementering og opskalering af lignende løsninger i andre lokationer, hvilket vil fremme udbredelsen af vedvarende varme i industrien.

GREENSPIRE forventes således at bidrage til at fjerne centrale barrierer for energisamarbejde og dokumentere værdien af samarbejdsbaserede energiløsninger.

I Hirtshals er målet at bidrage til at reducere CO2-udledningen fra varmeproduktion til industrielle formål. Forbedret udnyttelse af overskudsvarme reducerer virksomhedernes CO2-aftryk og bidrager til en grønnere driftsprofil. Det styrker virksomhedernes konkurrenceevne og medvirker til at skabe et attraktivt erhvervsmiljø og positionere Hirtshals som foregangssted for grøn omstilling.

yderligere information

Klik her for at gå til Greenspire-projektets hjemmeside

Klik her for at gå til Greenspires LinkedIn profil

Fakta

Startdato

Slutdato

Finansieret af EU Life

EU life

Budget

Totalbudget:

€1.840.182

Finansstøtte:

€1.748.173

Kontaktperson

Contact person avatar

Jonas Ilum Sørensen

Business Development Manager

Tlf: +45 35 90 40 09

Nordsøen Science Park
Willemoesvej 2
9850 Hirtshals

+45 32674900
welcome@greenportnorth.dk